Hvad er mindfulness?

Mindfulness er konkret forstået forskellige enkle nærværsøvelser, som er tilpasset vestlig levevis og har sit udspring i buddhistisk tradition.

Mindfulness betyder, at være opmærksom på en særlig måde; at være bevidst, i det nuværende øjeblik og uden at dømme.

Mindfulness kan omformuleres til “to be mindful” og oversættes med “at tage sig af; at være bevidst om”. Den, du skal tage dig af, er dig selv. Du kan med mindfulness forøge dit nærvær i nuet og få en højere livskvalitet. Du kan forbedre din sundhed både fysisk-, psykisk-, og socialt med større velvære.


Øvelser

Øvelserne kan gå fra alt lige fra at holde fokus på sit åndedræt, på en rosin, til at fokusere på sine kropsfornemmelser samt til en lytte meditation eller en gående meditation. Øvelserne tager typisk fra 10 minutter op til en time. For at få udbytte af sin praksis kræves der minimum 10-20 minutters praksis hver dag. Effekten af øvelserne stiger over tid. De har en akkumulerende effekt. Øvelserne har samme formål og virkning, nemlig at forøge nærværet i det nu der leves og forøge dit velvære.

Hvad kan du bruge mindfulness til?

Vi er ofte fraværende i både vores hverdagsliv og i vores samværet med andre. Vi fyldes af problemer fra fortiden og bekymringer for fremtiden, af små hverdagsting, såsom telefoner, stå i kø, holde i kø, to-do-lister med mere, at vi glemmer at leve vores liv. Og nogle udvikler stress.

Ved stress er vi for eksempel helt i fortid og fremtidens klør. Vi dømmer måske os selv og vi dømmer måske andre. Vi udvikler måske også en depression. Tankerne kører rundt i hovedet på én. Vi mister grebet om nuet.

Mindfulnessøvelserne vil for nogle være det første skridt til at kunne blive stressfri. Det er fordi, øvelserne vil kunne forbedre din søvn, dit immunforsvar, forøge din indlæringsevnen og din hukommelse for blot at nævne nogle få af de mange gode virkninger, som der er.

Mindfulness i stresscoachingforløb

Nogle mennesker er så ramte af stress, at de har svært ved at starte med selve stresscoachingen. Her er mindfulness en praksis, som selv de mest stressede personer kan anvende efter enkle anvisninger..

Selv var jeg så stressramt, at jeg måtte starte med mindfulness øvelser og få metoder fra stresscoachingen. Men dette er ikke typisk. Det typiske er, at der anvendes en kombinationen af de to.


Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uddybende snak. Det er ganske gratis og helt uforpligtende.